ALOC har gennem et langvarigt samarbejde med OMX Den Nordiske Børs København oparbejdet en viden om de udfordringer og problemer, som danner grundlaget for det daglige arbejde på en børs.
Gennem OMX Den Nordiske Børs Københavns engagement i NOREX-samarbejdet, hvilket bl.a. omhandler brugen af det centrale handelssystem SAXESS, er ALOCs aktiviteter på området øget i form af en naturlig medvirken i de fælles nordiske udviklingsprojekter.
ALOCs aktiviteter med OMX Den nordiske Børs København har siden 1985 omfattet hjælp ved daglig drift såvel som løbende udvikling af et udvalg af børsens systemer. Heriblandt systemer til håndtering af f.eks. renteberegning, kursliste- og børsdatagenerering, beregning af diverse officielle kursbegreber, vedligeholdelse af staminformation for værdipapirer, samt datagrundlaget til OMXC20 Stillingen.
Engagementet på Oslo Børs er opstået gennem børsens deltagelse i NOREX-samarbejdet. Der er derfor naturligt fokus på børsens evne til at tilgå det centrale handelssystem SAXESS. I den forbindelse bidrager ALOC med kommunikationssoftware placeret mellem SAXESS og børsens egne interne systemer.