English
Nyheder :: ALOC

Følg med

Hold dig altid opdateret på nyt fra ALOC.
Tilmeld dig vores RSS feed og få altid de seneste nyheder, så snart vi lægger dem på siden.
Tilmeld dig her

Referenceliste

Profil brochure

Nyheder

28. juni 2010

Pressemeddelelse

ALOC leverer software til mange af landets største banker og fejrer de første 25 år i branchen

ALOC har gennem de seneste 25 år udviklet softwareløsninger til den finansielle branche. Kernekompetencerne er inden for portefølje og treasury management samt det største handelssystem i Danmark. ALOC er derfor i dag leverandør af løsninger, som spiller en stor rolle i kundernes daglige performance på markedet. Det lægger et stort ansvar på ALOC, et ansvar som de 120 ildsjæle i den fynske virksomhed hver dag lever og ånder for at opfylde.

Netop ildhuen og engagementet hos ALOCs kolleger er grundstenene for udviklingen af virksomheden. Finansiel knowhow og teknologiske kompetencer er bærende for denne udvikling. ALOCs rejse gennem tiden har bragt store opture – men også rutsjeturene, når markedet har været presset. ALOC har dog altid klaret skærene og forventer fortsat vækst, gennem blandt andet yderligere ekspansion i udlandet.

”Vi er her i princippet kun af én grund, og det er at levere løsninger til markedet, som skaber øget værdi hos kunderne” udtaler direktør Jan Hjortshøj. For ALOC er Jan Hjortshøj en ny milepæl. Han overtog roret efter Karsten Bruun Andersen, som var kaptajn i de første 25 år. ”Opgaven er klassisk: Større kunde-tilfredshed, øget volumen og lønsomhed. ALOC er i 2010 velpositioneret til at realisere disse potentialer. Faktisk mere klar og målrettet efter et 2009 med finanskrise på tæt hold. Vi har en mere strømlinet organisation samt udsigt til vækst grundet en stor efterspørgsel efter vores løsninger. Vi ser frem til de kommende år – og gerne 25 mere med samme succesrate.”


For yderligere information beder vi dig kontakte
Jan Hjortshøj, janh@aloc.dk, mobil +45 2999 7118, http://dk.linkedin.com/in/janhjortshoej


Milepæle:

1985: ALOC Data bliver grundlagt af Karsten Bruun Andersen
1988: Lancering af handelssystemet IDEAS
1989: Lancering af porteføljestyringssystemet PORTMAN
1996: Bonnier-koncernen opkøber ALOC Data
1998: ALOC Bonnier opkøber Datasats Informatik A/S – herunder Treasury
Management-systemet SUPERPORT
2004: AddNote opkøber ALOC Bonnier
2005: BEC opkøber ALOC Bonnier, virksom-heden skifter navn til ALOC A/S og drives
som selvstændigt datterselskab til BEC
2010: ALOC fejrer 25 år i den finansielle branche

Virksomheden ligger på Fyn, mens størstedelen af kunderne er i Københavnsområdet og udlandet Adm. direktør: Jan Hjortshøj Antal ansatte: 120 Omsætning 2009: 79 mill. Markedsandele: Danmark, Norge, Luxembourg og Færøerne Systemløsninger: Portfolio & Treasury Management, Private Banking Solutions,
Advisory Solutions, Trading & Order Management



Læs mereTilbage til oversigten